Referat af afdelingsbestyrelsesmøde 30 sept 2010

Referat af bestyrelsesmøde d. 30/9 2010.

Afbud: Ingen

  1. 3 ekstra borde til Æsken, ønskes af Per Z?

-         Det får han.

  1. Juletræsfest, hvornår og hvem deltager/laver hvad?

-         D. 12. december kl. 14-16, Tanja og Christina står for det hele.

  1. Info fra Pia.

-         Der arbejdes videre med Bebonet. Vinderne af Baldersbo’s fotokonkurrencen er fundet.

  1. evt.

-

Udgivet i Bestyrelsemøde referater | Skriv en kommentar

Vil du leje “Æsken”?

Reservation: I god tid, helst et ½ år før og max. 2 år før.
Depositum: 1.000 kr. som betales senest en uge efter reservation. Reservationen er først fast, efter betaling er modtaget på konto! Kontonummer udleveres ved reservation.
Leje: 1.500 kr. (1.800 kr. for andre end beboerne i afd. 14). Prisen for en hverdag er 800 kr. for beboere og 1.000 kr. for andre. Betales senest 3 mdr. før lejetidspunkt.
Aflysning: Aflyses reservationen mindre end 1 måned før lejetidspunkt, tilbagebetales KUN depositum. Ikke lejen! Ved manglende rengøring bliver der trukket 900 kr. af depositum. Ved ridser i møbler og inventar trækkes 600 kr. Ved større skader, hvor beløbet overstiger depositum, vil dette blive opkrævet.
Udlejningsperiode: Hverdags lejeperiode er mandag til torsdag fra kl. 10.00 til kl. 02.00. Weekend lejeperiode er fra fredag kl. 17.00 til og med søndag kl. 14.00.
Kontaktperson: Tanja og Danny, tlf. 2987 8303 torsdage mellem kl. 17 og 19.

Udgivet i udlejning | Skriv en kommentar

Beskrivelse af Fælleshuset “Æsken”

Fælleshuset Æsken

æskenFælleshuset Æsken kan lejes af beboerne til fester eller lignende, hvor boligen er for trang.

Der er plads til 50 personer i det store lokale og en kaffestue med sofaer og borde, hvor der kan sidde 22 personer.

Der er 2 toiletter og garderobe, som benyttes på eget ansvar.

I køkkenet er der 2 komfurer og opvaskemaskine m.v.

Der er lukket gårdhave med bænke og 1 stor grill, som kan benyttes.

Der er 2 barnestole, som står ved garderoben.

Der er telefon i entreen, der dog ikke kan ringe til mobilnumre.

I stuen, hvor stole og borde er stablet, og flytbar disk står, er der et stort køleskab til øl- og sodavandskasser.

Desuden er der 2 køle- og fryseskabe.

Der er ventilationsanlæg som kan aktiveres i spisestuen

Udgivet i Æsken | Skriv en kommentar

Når vaskemaskinen ikke vil slynge!

I vores vaskemaskiner er der en føler som mærker om der er ligevægt i tromlen. Hvis der ikke er ligevægt vil maskinen ikke slynge.

Man kan f.eks ikke vaske en hovedpude alene eller et par bukser og en t-shirt. Man kan prøve at sætte en vask i gang uden tøj i for at se om den så vil slynge.

Hvis der stadig ikke vil skal du ringe til ejendomskontoret

Udgivet i Nyt fra Ejendomskontoret | Skriv en kommentar

Referat af årsmøde 26 august 2010

 

Referat af ordinært afdelingsmøde i afdeling 14, afholdt den 26. august 2010

Der var fremmødt 14 beboere samt 2 fra Baldersbos bestyrelse og 3 fra administrationen.

DAGSORDEN:

 

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af mødesekretær
  3. Valg af stemmeudvalg
  4. Afdelingsbestyrelsens beretning
  5. Godkendelse af driftsbudget for 2011
  6. Indkomne forslag
  7. Valg af medlemmer til afdelingsbestyrelsen
    a) På valg er:     Pia Rohde (modtager genvalg)
                             Tanja Andersen (modtager genvalg)
                             Christian Hansen (modtager genvalg)
    b) Valg af 1 suppleant
  8. Evt. valg af repræsentantskabsmedlemmer og suppleanter
  9. Eventuelt

 

Ad 1.            Som dirigent blev Michael Krautwald-Rasmussen, Baldersbos bestyrelse, valgt. Dirigenten konstaterede, at mødet var lovlig indvarslet.

Ad 2.            Som mødesekretær blev Lennart Adler Pehrson, Baldersbo administration, valgt.

Ad 3.            Det blev besluttet, at stemmeudvalg blev nedsat senere om nødvendigt.

Ad 4.            Formandens beretning.

Formand Pia Rohde fremlagde beretningen. Der var ingen spørgsmål til beretningen.

Beretningen blev herefter enstemmigt godkendt.

Ad 5.            Søren Christiansen, administrationen fremlagde budget 2011 for afdelingens beboere.

                      Søren Christiansen oplyste, at der er en stigning på vand- og eludgifter samt en stigning på ejendomsskatter, men alligevel bliver der et fald i huslejen. Dette skyldes dog, at vi var nødt til at foretage en regulering af huslejen fra maj måned d.å.

- 2 -

Søren Christiansen orienterede om nogle nødvendige renoveringsarbejder,  som kan resultere i en huslejestigning på lang sigt. Men der vil naturligvis blive indkaldt til et ekstraordinært møde, når tiden nærmer sig en beslutning.

Majken spurgte til de mange penge, afdelingen mister ved fraflyttere, som ikke betaler deres gæld. Søren svarede, at der bliver brugt mange ressourcer på at inddrive tilgodehavender.

Budgettet for 2011 blev herefter enstemmigt vedtaget.

Ad 6.            Afdelingsbestyrelsen havde stillet forslag om tilføjelse til husdyrreglementet af endnu 7 forbudte hunderacer. En beboer påpegede, at hunderacen Stafford-shire bullterrier, som også stod listet i forslaget, ikke er en forbudt hunderace.

                      Efter indsigelsen fandt man frem til, at Staffordshire bullterrier ikke står på nogen officiel liste over forbudte hunderacer.

                      Hunderacen Staffordshire bullterrier udgik af forslaget, hvorefter dette blev godkendt.                     

Ad 7.            Pia Rohde blev genvalgt.

                      Tanja Andersen blev genvalgt

                      Christina Hansen blev genvalgt

                      Ingen suppleant valgt

Ad 8.            Afdelingsbestyrelsen udpeger repræsentantskabsmedlem og suppleant.

Ad 9.            Der var ingen bemærkninger til dette punkt

Sluttelig takkede Pia Rohde for et godt møde og glædede sig til et fortsat godt samarbejde mellem afdelingen og administrationen i Baldersbo.

Dirigenten takkede ligeledes for god ro og orden, hvorefter mødet blev ophævet.

Udgivet i Årsmøder | Skriv en kommentar

Når køleskabet bipper!!

Når køleskabet bipper er det fordi at der er en alarm som fortæller at der har været for varmt i køleskabet. For at slå denne alarm fra skal man trykke på begge pile oppe i displæet samtidiget indtil køleskebet siger bip og så er alarmen slået fra. Hvis det ikke hjælper skal du ringe til ejendomskontoret.

Udgivet i Nyt fra Ejendomskontoret | Skriv en kommentar

vil du se medlemmer af afdelingsbestyrelsen???

her kan du se de medlemmer, der er med i vores afdelingsbestyrelse.

Udgivet i Bestyrelsen | Skriv en kommentar

Hot News

Hot news

Nu er vores varmeregnskab afsluttet og mange beboere har fået en grim efterregning for sidste vinters varmeforbrug. Og de fleste af os kan sikkert godt huske, det var en lang og streng vinter. Der var faktisk 15% ekstra graddage set i forhold til en almindelig vinter. Jeg vil meget gerne prøve at komme med en forklaring på, hvordan vores varmeafregning er skruet sammen:

Ca. 46% af din varmeopgørelse er dit eget forbrug. Det vil sige, det forbrug du har inde i lejligheden.  Resten er det fælles forbrug, det vil sige opvarmning af det varme vand i hele vores bebyggelse og varme i radiatorer i opgangene.

Det er derfor meget vigtigt, at vi alle er meget opmærksomme på at lukke døre & vinduer i opgangene, når radiatoren ude i opgangen er tændt. Vores døre & vinduer er desværre ikke de mest tætte, og der slipper derfor en del varme ud til fuglene. Kælderdørene skal også holdes lukkede.

Hvis vi skal gøre os forhåbninger om at nedsætte vores fremtidige varmeregninger, så skal vi alle gøre en indsats. Det betyder, at vi skal tænke over vores adfærd, ikke kun inde i vores egne lejligheder, men også ude i vores opgange.

Generelt kan vi sige, at den leveringsaftale, vi har med Energiselskabet EON er opsagt til udløb i 2014. Det er desværre ikke en optimal  aftale, vi har i dag med EON, og betyder, at vores varmepriser følger prisudviklingen på råoile på verdensmarkedet. Det vil sige, når prisen på benzin-standeren på benzintankene er høj, så er vores pris på varmen også høj.

Er der yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at henvende dig til afdelingsbestyrelsen eller til BaldersboJ

De venligste hilsner

På afdelingsbestyrelsens vegne

Pia Rohde

Udgivet i Generelt | Skriv en kommentar

Formandens beretning 2009/2010

Afdelingsbestyrelsens beretning 2009/2010.

                                                                                                                                                                                               Ja, så er der gået endnu et år, siden vi var samlet til årsmøde. Og Majken, Christina, Steen, Per, Tanja og jeg har været omkring en hel del, som jeg vil fortælle om her:

*: Der er kommet ny lovgivning, som gør at vi i afdelingsbestyrelsen skal offentliggøre dagsorden & referat for vores bestyrelsesmøder. Det betyder, at beboerne altid har mulighed for at følge vores arbejde. Både dagsorden & referater kan udleveres ved henvendelse i vores kontortid på beboerkontoret i nr. 32 den 1. onsdag i hver måned.

*: Når vi nu er ved ny lovgivning, så vil jeg også gerne nævne den nye hundelov, som har forbudt 13 hunderacer, og påbyder ejere af de 13 nulevende hunderacer at have hunden i fast line, max 2 meter, og hunden skal være iført lukket mundkurv. I afdelingsbestyrelsen vil vi meget gerne have vedtaget et tillæg til vores egne husdyrregler, hvor vi udvider listen over de hunde, vi ikke ønsker i bebyggelsen. Vi vil igen lige minde alle om at hunde og katte skal registreres hos bestyrelsen.

*: Vi begyndte i starten af året at bruge de nye postkasseanlæg. Der er mange meninger om vores postkasser. Jeg kan dog oplyse, at postkasserne overholder de krav, lovgivningen foreskriver. Nogle beboere har svært ved at finde ud af, hvordan man betjener postkassen, for en del reklamer og post bliver ”tabt” ud af postkassen, så nogle opgange ligner de rene brandfælder. Vi har i bestyrelsen & på varmecentralen talt om, hvad vi kan gøre ved fænomenet, men er noget frem til, at det desværre er op til hver enkelt beboer at lære betjening af postkassen og bortskaffelse af uønsket post. Vi har også været i kontakt med FOF, som desværre ingen aftenkurser har til denne manglende lærdom.

*: Afdelingsbestyrelsen stod i år for tøndeslagning til fastelavn. Set i lyset af, hvor stort et arbejde det er at arrangere, i forhold til antallet af deltagere, så vil vi til næste år overveje, om vi vil afholde tøndeslagning overhovedet.

*: Vi har fået hyggekrog mellem nr. 20 & 52. Den er magen til den ved Æsken, da den har fungeret rigtig fint. Der er også indkøbt 5 rigtige griller forskellige steder i vores bebyggelse, som vi håber beboerne vil tage godt imod. Desværre har vi fået leveret de forkerte, de rigtige kommer til marts 2011. Her vil så også blive opsat 2 griller i haven i Æsken.

*: Vi har efter ønske fra en del beboere fået forhøjet den sidste del af hegnet ved boldbanen, samt forbedret hegnet om hundetoilettet ved nr. 60.

*: Gårdmændene har nu selv overtaget pasningen af de grønne arealer efter den store renovering. Der er også sat midlertidige hegn op ved nogle af bedene, da både børn og voksne skulle have lidt hjælp til at benytte stierne i stedet for at gå via bedene.

*: Året har også budt på opgangsrenovering, som vi vist alle gerne vil have så hurtigt som muligt. Vi har bare en enkelt udfordring og det er, at vi endnu ikke har råd til det. Det var vores håb, at vi allerede kunne starte op her i 2010 med en prøveopgang, men det er desværre ikke lykkedes, fordi vi endnu ikke har sparet pengene op. Vi håber meget, der kan komme gang i projektet, meget gerne senest 2012.

*: Et andet større projekt, vi har talt om i det forløbne år er arealet under Frederikssundsvej. Vi vil så gerne optimere både arealet, men også multibanen. Vi har dog stadig ikke fundet en løsning, fordi alle løsninger vil betyde en markant huslejestigning. Derfor afventer vi nu et udspil, Per Zafnes får fra de kunstnere, som er tilknyttet børn & unge udvalget.

*: Vi fik i starten af året kabel tv fra You See. Vi handler dog gennem A+ og jeg skal blankt erkende, vi har haft nogle indkøringsvanskeligheder, som jeg håber, vi har fået styr på nu. 

*: Vi har efterhånden haft parkeringsfirmaet i nogle år, og det er én af de bedste beslutninger, vi nogen sinde har taget. Vi er rigtig glade for, at det har skabt orden på vores parkeringspladser, fordi beboerne har fået hjælp til at parkere korrekt.

*: Der ud over har afdelingsbestyrelsen besluttet, at vi vil have fokus på de beboere, som ikke overholder vores husorden. Eksempler på det kan være at gå med hunden uden snor, ikke at samle hundes efterladenskaber op, synlige opsatte paraboler og haver, der ligner lodsepladser eller urskove. Vi kan dog ikke gøre andet end at appellere til beboerne, at vi alle er med til at holde vores bebyggelse pæn & ren. Når jeg nu tænker på, at maling gratis kan hentes på varmecentralen, så kan det undre mig, at flere beboere ikke gider male deres hegn. Det er sundt med frisk luft, og derfor super sundt at luge ukrudt & male hegn.

*: Naboskabsundersøgelse var spændende læsning, men gav samtidig nogle spøjse svar. Beboerne ønsker mere indflydelse på beslutningerne i bebyggelsen. Her undrer det os meget, da vi mange gange holder ”åbent hus”, hvor beboerne er inviteret ned i Æsken til en snak om ønsker for bebyggelsens fremtid, ris & ros, samt en snak om status på stort og småt. Vi har både prøvet servering af kaffe & kage, men vi har også haft en aften, hvor vi tilbød grillmad og noget til at skylle ganen med. Man må sige, at beboerne glimrede ved deres fravær. Fællesarbejde er også én af de ting, som åbenbart er et ønske hos flere beboere. Det er nu blevet afholdt 2 gange i sommeren…en hverdag og en søndag….også her glimrede beboerne ved deres fravær. Én beboer mødte op til hvert af de 2 arrangementer.

*: Også have & altankonkurrence bød ikke på den store opbakning. 2 tilmeldinger kom der, og det kan jo ikke siges at være mange, når vi er ca 350 lejemål, som kunne være med i konkurrencen.

*: Hvis jeg skal fortælle noget om vores fremtidige planer, så vil der fra 2011, hvert år blive afsat  50.000,- til renovering af legepladserne. Vi har også fået afsat et engangsbeløb på 45.000,- til indkøb af fodboldmål & basketkurve til boldbanen i 2011.

*: Jeg vil gerne, igen, huske på at checke tekst-tv på beboerkanalen, det er hér, afdelingsbestyrelsen lægger informationer ind. Vi forsøger at informere beboerne så meget som muligt, og for os er det nemt & hurtigt at lægge informationerne ind hér.

*: Og jeg vil da opfordre beboerne til at komme ud af busken og fortælle afdelingsbestyrelsen, hvilke ønsker & tanker I har. Der kommer næsten aldrig nogen når vi har kontortid eller åbent hus. Jeg tænker at vi for eftertiden kunne have krav til bestyrelsesmedlemmer om at de skal kunne læse beboernes tanker….det ville være optimalt, men desværre nok ikke muligt at gennemføre i praksisJ

*: Til sidst vil jeg gerne takke Majken, som er trådt ud af afdelingsbestyrelsen, for de mange kræfter, hun har lagt i det frivillige arbejde i bestyrelsen. Bestyrelsesarbejdet er ”et kald”, det kræver en del tid, en tid, som Majken desværre ikke har mere…men lur mig, hun kommer til at savne det…og vi kommer til at savne dig

Jeg vil gerne takke afdelingsbestyrelsen for et godt arbejde i det forløbne år, og dertil sige, vi har en super engageret gruppe, som vil det bedste for vores beboere.

Udgivet i Nyt fra bestyrelsen | Skriv en kommentar

Info fra afdelingsbestyrelsen sept/okt 2010

Info fra afdelingsbestyrelsen:

  • Hvis du har udfordringer med din postkasse skal du henvende dig på varmecentralen. Her vil du få hjælp til at udbedre eventuelle fejl på postkassen. Vi kan oplyse at postkasserne overholde de krav, lovgivningen foreskriver
  • Der er stadig en del beboere, som ikke kan læse de skilte, der er sat op mht. knallertkørsel på stierne forbudt. Det kan jo undre os, at man kan køre knallert, hvis man ikke kan læse skilte…
  • Og når vi nu er ved forbuddene, så skal hunde og katte holdes i snor, når de færdes på fællesarealerne. Det er en fejlagtig opfattelse, at det er i orden at have løse katte. De besørger i børnenes sandkasser og i haverne og det er super ulækkert…
  • Beboerne i stuelejligheder skal iflg. vores husorden selv male hegn og/eller klippe hæk omkring haven. Det er med til at vedligeholde hegnet og til at holde vores bebyggelse pæn. Nogle beboere med have må også have den fejlagtige opfattelse, at gårdmændene kommer ind i selve haven og fjerner ukrudt. Her kan vi så oplyse, at det ikke er tilfældet!
  • Vi havde egentlig fået opsat 5 grillér i området, de er taget ned igen, da det desværre viste sig at være de forkerte, der var leveret. De rigtige bliver leveret i marts 2011. Her vil også blive opsat 2 griller i haven i Æsken. Det er griller, som f.eks også står i Valby Parken, og som er beregnet til at stå ude hele året.
  • Hegnet om boldbanen mod hundetoilettet er nu hævet, så det skulle være muligt at spille bold i begge ender af boldbanen, uden at bolden bliver sparket ud af boldbanen og ind i haver/altaner og på hundetoilettet.
  • Der er også kommet nyt hegn om hundetoilettet. Hegnet er solidt og skulle gerne holde selv de store hunde inde på hundetoilettet, så de ikke kan komme ud.
  • Hvor har det været fedt at se at så mange  beboere har benyttet den super dejlige sommer til at bruge vores grønne arealer. Det giver os i afdelingsbestyrelsen et hint om, at vi udvikler fællesarealerne på den rigtige måde
Udgivet i Nyt fra bestyrelsen | Skriv en kommentar